Jule Familie Groovedans i Skibby Sognegård

Onsdag den 13. december kl. 17.00 - 18.30

Velkommen til Jule Familie Groove

Kan du lide god musik og nyder at bevæge dig?
Ta' dine børn med og dans julestemningen i vejret på dansegulvet i Sognegården i Skibby.

Familie Groovedans er en nem, legende, super sjov dansetime, hvor børn og deres voksne danser til funky dansehits, eller danser som afrikanske dyr, cowboys, fugle, eller danser en gemmeleg og meget mere udfoldelse af kreativitet med bevægelse, og da dette er jule familie groove, vil der selvfølgelig være sjov med juledans.

Det bedste ved familie Groove er, at man kan ikke gøre noget forkert - Nemme bevægelser - Fantastisk musik - Vildt sjovt!
Vi laver de samme moves, men på hver vores helt egen måde.

Lyder det spændende?
Kom ned i Sognegården og få sved på panden, og få rørt smilebåndet og meget mere på verdens nemmeste familie danse klasse.

Kriteriet er:
Du følges med et eller flere børn, som kan være alt fra børnebørn, egne børn, niece, nevø, gudbarn, din nabos barn, din venindes barn eller en helt femtes barn Og har du ikke selv noget barn men lyst til at danse med - Måske kan du låne dig frem til et barn.

Man kan tage flere børn med dog MAX. 3 børn pr. voksen
Der er ingen aldersgrænse på dette Jule Familie Groove i Sognegården, men det er dit ANSVAR som voksen at bedømme, om dit barn er for lille.

Jule Familie Groove er et sjovt frikvarter på dansegulvet.
Det handler om bevægelsesglæde, leg, forbindelse til musikken og til hinanden.

Det handler ikke om at præstere og konkurrerer, men om at have det sjovt, træne kreativitet og evnen til at udtrykke sin helt unikke vidunderlige personlighed gennem bevægelse på dansegulvet sammen med andre.

jeg tør godt love der er garanti for gode grin og sved på panden både for børn og voksne, så kom glad og nyd godt af denne familie groove klasse, hvor vi leger med dans til god musik, og afslutter time med dejlig afslapning.

Af hensyn til planlægning er tilmelding nødvendig
* begrænset pladser efter først til mølle princippet.

* Arrangement gennemføres ved min. 6 tilmeldte børn og deres voksne
max. 20 deltager.

Dette Familie Groove arrangement er gratis.

Detaljer om tilmelding:
Tilmelding er påkrævet på tlf. 30278780 eller mail: kontakt@ziebellwellness.dk

Ved tilmelding skal der oplyses:
- navn(e) + alder på tilmeldte børn
- navn og relation til barnet på den deltagende voksne
Dine bookede pladser er først reserveret, når du har modtaget en bekræftelse på sms, eller mail fra mig på din tilmelding.

Detaljer om tøj og sko:
Vi danser i bare tæer, men skridsikre sokker kan også gøre det.
Løsthængende tøj I nyder at have på og kan bevæge jer frit i.
En dunk med vand kan anbefales...

Efter groovetimen vil der være en stund på 15 -20 minutter, med mulighed for at snakke af med kop kaffe/te til de voksne, juice til børnene samt en lille julesød snack.

Jeg glæder mig til at danse med jer.

Groovende dansehilsener
Gitte Ziebell
Trainee and provider af The GROOVE For KIDS
Groove Facilitaor af The GROOVE For voksne