Gudstjenester på Nordhøj

En gang om måneden holder vores præst gudstjeneste på Skibbys omsorgscenter, Nordhøj. Det foregår i dagligstuen på første sal.

Der er en rigtig god stemning ved sådan en gudstjeneste - og så de frie rammer, som gør at man jo kan tage tingene som det kommer... Man kan lige ændre en salme, hvis man hører nogle ”hviske” sammen: ”Det er godt nok længe siden vi har sunget...”

En normal gudstjeneste tager en halv times tid, og inkluderer fire kendte salmer, en bibellæsning eller prædiken, og nadver.

Beboere og deres pårørende er altid hjerteligt velkomne til gudstjenesterne på Nordhøj, og på opslagstavlen på første sal hænger en oversigt over datoer og tidspunkter. Se oversigt over tider, datoer og præst her.