Konfirmation

Hvad betyder konfirmation
Konfirmation betyder, at Gud bekræfter sit forhold til konfirmanden, som blev oprettet i dåben. Konfirmanden gentager dåbens ja med sit ja til den kristne tro og bliver velsignet. Konfirmationen er kirkens ritual, som markerer overgangen mellem barndom og ungdom.

Konfirmation betyder bekræftelse. Som døbt skal du på vejen mod at blive voksen også selv tage stilling til din dåb. Konfirmation er det tidspunkt, hvor Gud bekræfter sit ja til dig, og siger at han holder, hvad han lovede til din dåb. Som konfirmand gentager du det ja, som blev sagt på dine vegne ved dåben. Med konfirmationen er kirken med til at markere, at de børn, som blev døbt, nu er blevet til unge mennesker.

Hvem siger ja?
Hvordan kan dåben bekræftes? Konfirmander spørger tit, om de nu tror nok eller tror rigtigt. Men konfirmationen handler først og fremmest om, at Gud bekræfter, det han lovede i dåben. Konfirmation er et tegn på, at Gud også er med dig, når ungdomslivet begynder.

Der findes tre valgmuligheder i konfirmationsritualet: To hvor konfirmanden skal svare ja og et uden spørgsmål til konfirmanden. Præsten afgør, hvilket konfirmationsritual, der anvendes. Når du vælger at blive konfirmeret, siger trosbekendelsen og ja til konfirmationen, siger du ikke noget om, hvor meget eller hvor lidt du tror. Du siger ja til at tage imod Guds velsignelse og til, at Gud stadig er med i dit liv. Konfirmationen er din beslutning, og det er både du og Gud, som siger ja til hinanden en gang til.

Du kan tilmelde dig konfirmation online, ved at klikke på linket i menuen øverst på siden.

Vil du vide mere?
Følg dette link til en side fyldt med svar på alle de spørgsmål du har som konfirmand. http://konfirmation.folkekirken.dk/

Mr Bean

Så kedeligt behøver det nu ikke at være i kirken.
Og selvom det kan se svært ud, så er det faktisk let at åbne Bibelen og få en masse god viden.

Vejledning til bog - Humor